Vatikanet måler 0,4 kvadratkilometer, mindre end en tredjedel af Monacos størrelse, og er en suveræn stat på Tiberens vestbred. Dette lille område er det, der er tilbage af pavestaterne, som blev skabt af pave Innocent II (1198–1216) ved at spille rivaliserende kandidater til titlen Hellig romersk kejser. Før deres erobring af Piemonte i 1860’erne strakte pavestaterne sig fra Tyrrenhavet i vest til Adriaterhavet i øst og havde en befolkning på tre millioner sjæle. I dag er Vatikanet verdens mindste stat med en hær af schweiziske vagter (faktisk hovedsagelig italienere på midlertidig udstationering) og en befolkning på omkring tusind. De fleste af arbejderne i Vatikanstaten bor udenfor og pendler ind på arbejde. Som stat har den alt, hvad den har brug for: et posthus, en jernbanestation, en helikopterplade, en tv- og radiostation, der sender på femogfyrre sprog, en bank, et hospital, refektorier, apoteker og tankstationer.
Vatikanets myndighed blev fastlagt i 380 e.Kr., da Den Hellige Stols forrang – biskoppen i Rom – var officielt anerkendt af den vestlige kirke. Som følge heraf er Rom den ”evige by” til 1,2 milliarder romersk katolikker verden over. Paradoksalt nok blev der i 1985 underskrevet et Concordat, hvor katolicismen ophørte med at være Italiens statsreligion.
Vatikanets herligheder er dens museum, der huser Det Sixtinske Kapel og utallige kunstværker og Peterskirken. Denne kan rumme en menighed på 60.000 medlemmer og er 186 m lang, 140 m bred og 120 m høj. Bygget mellem 1506 og 1615 blev dens storslåede kuppel og den firkantede græsk-korsplan designet af Michelangelo, der arbejdede på den “af kærlighed til Gud og fromhed”-med andre ord uden løn! Sankt Peters huse Michelangelos Pietà (statuen af den siddende jomfru, der holder Kristi legeme), og Berninis bronzebaldakin (baldacchino) over højalteret.
I spidsen for Vatikanets administration står paven, hjulpet af sit statssekretariat under udenrigsministeren. Der er ti menigheder eller afdelinger, der beskæftiger sig med gejstlige spørgsmål, der hver ledes af en kardinal. Den vigtigste er kongregationen for troslæren, tidligere inkvisitionen. Alle katolske biskopper er forpligtet til at tage til Rom mindst hvert femte år for at se paven “på tærsklen til apostlene”.
Den førende hellige etablering i Vatikanet er Curia, eller College of Cardinals, som består af 226 medlemmer, hvoraf 124 har ret til at vælge den nye pave. Efter en paves død mødes valgmændene i konklav og låses inde i det sixtinske kapel, indtil en ny pave vælges. Efter hver afstemning brændes stemmesedlerne, og sort røg driver op fra skorstenen i Det Sixtinske Kapel. Når en ny pave er valgt, tilføjes et kemikalie til stemmesedlerne for at gøre røgen hvid, og den nye pave i hans pavelige regalier vises for offentligheden på piazzaen. Han krones dagen efter i St. Peters.